Artikel fra Servas-bladet nr. 105-106 efteråret 2007

Mauritius 2007
Eget hjem på Mauritius

Vi byttede os til et hus i Mauritius, men havde alligevel glæde af at besøge tre værter på øen

Af Ingrid Pedersen
Foto Bjarne Kjær

Et lykketræf gjorde, at Bjarne og jeg kunne tilbringe en helt måned i Mauritius i sensommeren 2007. Vi byttede bolig med en familie der – og fik således eget hus med swimmingpool, udsigt over det Indiske Ocean, hushjælp, og to biler i bytte for vores egen lejlighed og Folkevogn.
Vi havde således ikke brug for overnatning på øen, men vældig meget lyst til kontakt med de lokale – udover den vi fik i supermarkedet, på stranden og posthuset.

Mauritius har ni Servas-værter og vi var så heldige at møde tre af dem. Den ene var meget aktivt medlem af HASH-klubben. Det vender vi tilbage til.
Men først mødte vi servassekretæren Mineswar Sibsurin , der bor i hovedstaden Port Louis. Vi mødtes foran Det store Posthus – og fulgte efter familiens bil gennem de snirklede gader tl vi holdt foran deres flotte, typisk indiske bolig.
Vi tilbragte en eftermiddag med snak i familiens hjem, og det viste sig hurtigt, at Mineswar var en gammel bekendt af danske Vibeke Matorp

Vi hørte en hel del af Mauritius’ ganske imponerende økonomiske udvikling og fremtidsstrategi. Mineswar er rådgiver for regeringen og naturligvis 100 procent loyale overfor regeringen.
Det var han nu ikke alene om. Landet har sociale forskelle og fattigdom, men ikke sociale spændinger, der skaber uro.
Men generelt er folk glade og tilfredse. Mange unger ønsker sig væk fra øen – men det er ikke muligt, da det er dyrt, uanset hvor de skal rejse hen, da øen ligger langt ude i det Indiske Ocean langt, langt væk fra alle andre lande.
Nogle af de dygtige unge kommer på studieophold i andre lande, og bliver tit headhuntet til attraktive job i ’det fremmede’ – og vender kun hjem på ferier.
Turisme er det attraktive lands største industri, så de unge møder masser af velbeslåede udlændinge, og får på den måde et lidt skævt billede af verden udenfor.

Den næste vi mødte var Joseph. Fin fyr. Sjov fyr, som vi også mødte foran posthuset, da vi skulle deltage i HASH-klubbens vandretur på en bjergside. Det er gået tabt i tågerne, hvad forkortelsen egentlig står for, men organisationen er verdensomspændende og består af expats’ og ex-expats – altså folk, som på grund af arbejde eller andet bor i et fremmed land – eller er vendt tilbage fra en bopæl i udlandet. Et skægt sammenrend, der parkerede bilerne ved en vejside nær en sukkermark, og da en 80-90 stykker var forsamlet , startede vi en vandrer tur i stierne i sukkermarken, op ad bjerget og til marker med artiskokker, auberginer og andre eksotiske vækster. En gruppe havde dagen forinden været ude med en pose mel for at lave en rute til os – desværre havde regnen skyllet markeringerne væk, så nogle gange følte vi os som Hans og Grethe mellem de tre meter høje sukkerrør. Alle havde dog afleveret bilnøglen til én af arrangørerne, så hun kunne se, om alle nåede tilbage. Det gjorde de.
Vandreturen gjorde det muligt at gå og småsludre i grupper, og vi faldt hurtigt i snak med forskellige – bl.a. en polsk læge, der i 70’erne havde arbejdet en sommerferie på en gård ved Grinsted. Nu har han en anerkendt hjertespecialist, der tilbragte sin sommerferie med (gratis) at lære kolleger her at hjerteoperere børn.
Efter turen var der sammenkogt ret på paptallerkener og øl/vand i kanten af sukkermarken.

Den tredje vært, Ramtapoor, traf vi på hans arbejdsplads – et advokatkontor i midtbyen. Han havde kun tid til at spise frokost sammen med os, men det var til gengæld utroligt interessant og hyggeligt –og han inviterede en ung jurastuderende, der for tiden var hjemme fra London med til frokosten, så vi også fik mulighed for at diskutere med ham.

Mauritius er mest kendt for luksusturisme og ressorts i den dyre ende. Glem det. Øen er pragtfuld i sig selv og fyldt med små guesthouses, billige restauranter , smukke strande, nationalparker spændende museer og alt muligt andet, så der er ingen grund til at købe færdigpakkede ture til de dyre hoteller.
 

Servas-bladet