| Servas-bladet
Artikel fra Servas-bladet nr. 108 - efteråret 2009
Californien og omegn, sommeren 09
Olivengård og seniorby
Vores rejse til Californien blev krydret med et par særdeles interessante
Servas-besøg
Af Ingrid Pedersen
Foto Bjarne Kjær
Det var en gammel aftale, at Bjarne og jeg ville tage til Californien, når
USA engang fik en respektabel præsident. Det betød, at Californien og et par
nabostater var på programmet her i sommer, og et par Servasbesøg var en del
af turen.
Jeg har været i staten flere gange før, men for Bjarne var det første gang.
Vi fulgte den samme rute som de fleste andre turister, der besøger det
hjørne af USA – fløj til LA, fulgte route 66 gennem Mojave-ørkenen til Grand
Canyon. Efter to døgn i nationalparken med vandreture og enestående
naturoplevelser fortsatte vi til
Las Vegas, der godt kan fortjene mere end et enkelt døgns ophold. Herfra
tilbage til Californien og op nordpå ad Highway 1 langs med Stillehavet. Her
er rigtig meget at se – små byer, der rummer store turistattraktioner og
oplevelser som for eksempel Monterey, hvor fiskekonservesfabrikken, som John
Steinbeck beskriver i Cannery Row, er lavet om et fantastisk akvarium. Og op
langs kysten er der mulighed
for at se pelikaner, søløver, sæler, søelefanter og hvis man er heldig (som
vi var) den store californiske Condor.
Anne og Bruce
Vores første Servasbesøg var hos Anne og Bruce i San Luis Obispo. Det var et

rigtig hyggeligt og interessant besøg hos erfarne værter, der selv havde
rejste meget i Europa. De var begge lærere, men Bruce havde ladet sig
pensionere for i stedet at bruge tid på sin passion: olivenoliefremstilling.
Sammen med sine brødre var han i gang med at tilplante jorden omkring den
familieejede ranch med oliventræer, og de havde allerede succes, solgte
olien i fine, små flasker til pæne priser. Det var fascinerende at opleve en
olivenoliesmagning inden aftensmaden – og faktisk kunne man godt smage
forskel på de tre
forskellige olier, der blev hældt op og serveret med små stykker brød.
Vi var med ude på gården, hvor vi også mødte den 86-årige matriark. Hun var
i badedragt og på vej til svømmeundervisning. Det var hende, der var
læreren.
Solvang – en skændsel
En særlig grund til at besøge San Luis Obispo var, at den ligger i nærheden
af den ’danske’ Solvang, som Bjarne gerne ville se. Uanset hvor meget
dårligt, man har hørt om dette sted, skuffer den alligevel. Det er
rædselsfuldt - en skændsel, at Danmark bliver forbundet med dette sted.
I slutningen af rejsen boede vi hos Georgine og Marwin, der bor i en
seniorby - en slags stort ældrecenter – i San Diego. De havde tidligere på
året boet hos os, vi var inviteret på genbesøg – og vi glædede os til at
opleve, hvordan sådan et privat ældrecenter fungerer. Marvin er pensionist,
men Georgine driver stadig sit
advokatkontor. Seniorbyen byen minder om et moderne dansk ældrecenter – der
er bungalows til dem, der ønsker det, og et stort højhus, man kan flytte ind
i, når man bliver mindre mobil og får brug for mere pleje.
Man kan købe sig til alle former for hjælp og pleje. Altså så længe man har
råd, for det er selvfølgelig dyrt at bo der - og en del af husene stod
tomme, fordi finanskrisen havde udhulet beboernes pensioner, så de ikke
længere havde råd. Da, der jo ikke findes nogen offentlige plejehjem, er
alternativet som regel at flytte hjem til sine voksne børn.
Optisme og glæde
Det var selvfølgelig ikke nogen overraskelse, at der ikke var sket nogen
forandringer i USA så kort tid efter præsidentskiftet – bortset fra en
generel optimisme og glæde. Men et par måneder efter, vi kom hjem fik jeg en
mail fra en tidligere Servasgæst, som vi ikke havde nået at besøge. Hun
beskriver forholdene sådan her:
“Yes, I am very happy that we elected Obama. But the economic depression the
Bush Admin left on the most vulnerable Americans is grinding down so hard.
My daughter is a single mother with five children between ages 5 &15. Life
is a huge difficult, stress creating problem, when a family of six is
expected to live
on $1000 per month. There is a WAR in the US against families.
3000 Americans die every year because the insurance they have will not pay
for the medical treatment they need. Or those with no insurance die because
they can't get medical treatment in the early stages of their illness.
I have been very lucky. I had no health insurance until I got a good paying
UNION job when I was 35 year old. Between my 45 and 56 birthdays I had three
major hospitalizations each costing over $250,000. It cost me about $5.00
per operation because I had insurance.”
Nu tyder det jo heldigvis på, at Obama får sin sundhedsreform igennem, og på
andre måder kommer USA forhåbentlig på rette spor. Og under alle
omstændigheder er Californien et fantastisk sted at besøge – og den lave
dollarkurs gør det utroligt billigt.
Servas-bladet |