| Servas-bladet
Bali og Australien - Valg og bushwalking Rejsebreve fra en familie på fire Af
Dorte Kjær I november og december 2001 var vi i min familie (Lars 49, Dorte 48, Sigrid 15, Asger 12) på rundtur i Australien. Her er uddrag af vore rejsebreve: Bali, den 4. November 2001. Hvis nogen
ikke vidste det, kan jeg fortælle, at Bali er langt væk fra Thisted. Alt
er omvendt her: nat og dag er byttet om, månemanden ligger ned, og så er
det jo sommer!!! Vores første
hotelværelse på Swastika Bungalows havde udgang til tropehuset i
Botanisk have, mægtige træer med tungtduftende blomster,
bourgainvilleaer vist nok, som dryssede ned i poolen, gule kolibrier med
sorte hoveder, og firben. Vi er nu flyttet til et andet hotel, Sindhu
Beach Hotel, hvor vi fra terrassen kan se mod øst ud over Badung Strædet.
Fontænerne risler, droslerne kvipper og blomsterne drysser også her. Vi bader. Også
om aftenen i fuldmåneskær. Enten i poolen eller i havet. Og ved havet er
det, at vi kommer tæt på balineserne. De er alle små, smilende, smukke
(en balinesisk skabelsesberetning fortæller, at Gud tog noget ler og
lavede mennesker, som han bagte i en ovn. De første, som han tog ud, var
helt hvide. Dem kasserede han. De næste blev bagt helt sorte. Dem
kasserede han også. Men de sidste blev fint lysebrune, og dem satte han på
Bali!), men de vil så utrolig gerne sælge os noget: ”Special price for
you, Madam”, og de klager alle over, at ”Business is bad - not many
tourists”. Store og hvide som vi er, spotter de os på 100 meters
afstand. Og vi kan godt se, at der er mange flere sælgere end turister.
Og det er en skam, for dette er en paradisø, og balineserne er det
venligste folkefærd, vi har mødt. Bali
er en vulkansk ø på størrelse med Sjælland, del af Indonesien, det største
muslimske rige i verden. Men Bali er hinduistisk. Faktisk bor vi lige ved
siden af et tempel, hvor der i flere dage har været festival i anledning
af fuldmånen. Massage
Nu kommer Lars
tilbage fra poolen, børnene ser ”Tilbage til fremtiden” med
balinesiske undertekster, jeg har lige fået en fuld kropsmassage af meget
kompetente Keren for 70.000 rupees, ca 56 kr. En god investering. Kl.
17.00 skal vi mødes med morgenmadstjeneren fra vores tidligere hotel og
med lokal bus til aftenmarked i Denpasar. I morgen skal
vi på heldagstur til den østlige del af øen med en privat guide, og her
håber vi at se noget lidt mindre turistet end Sanur Beach. PS. Det er nu
aften, og vi er tilbage fra en fin tur med vores gode ven,
morgenmadstjeneren. Han viste os markedet, som IKKE som her i Sanur har
turistpriser, og jeg købte et vandtæt ur for 45.000 rupees (36 kr). For
35.000 rupees (28 kr) fik vi aftensmad til fire personer, vi bød vores
ven, men han ville kun have en cola. Han fortalte, at en familie på 5
personer kan leve en dag for ca. 50.000 rupees. For et år siden var det
30.000 rupees. Den indonesiske valuta har det svært for tiden. Til Ayers Rock 15.november Der er gået
en uge siden vi forlod Bali. Men vores oplevelsessans siger, der er gået
flere måneder. Bali var utrolig, og vi vil gerne dertil en anden gang. De
sidste to dage var vi nordpå sammen med 'Gustav', en guide, der har
specialiseret sig i danskere - har endda lært sig sproget. Vi så
rismarker, vandrede igennem regnskoven til et vandfald, smagte jackfruit
og stink-fruit, eller durian. I hotellet ved
nordkysten stod vi op 5.30 og gik ud til stranden. Her er sandet mørkt,
fordi det er vulkansk materiale. Vandfladen var blank, men ind imellem
sprang en fiskestime op, måske fordi de blev forfulgt af en rovfisk.
Langt ude kunne vi se fiskere i outriggerkanoer. En af dem kom ind på
stranden. Det var den båd, vi skulle med. Vi satte os foran hinanden på
brædder, der var lagt på tværs over rælingen, og kanoen sejlede ud i
bugten, mens solen stod op over bjergene. En times tid ude så vi den første
finne. Lidt efter tre mere, og så kunne vi også høre pustet fra
delfiner, som sprang og svømmede ved siden af os. Det var så flot. Men paradis på
jord varer ikke evigt. Om natten fløj vi væk. Vi hilste for øvrigt lige
på Lars’ kusine Grethe i lufthavnen, verden er jo lille.... Vilde koalaer I Darwin, Australien, skulle vi midt om natten vise vores skosåler, og
aflevere Sigrids fine notesbøger med bananbladsomslag, og bogstavet æ i
vores pas blev studeret meget nøje i meget langt tid, inden vi kunne
komme videre til Adelaide. Her besøgte vi Servasværterne Maureen og
Andrew og deres to døtre på 14 og 11 år. Sammen med dem gik vi
bushwalking, og i eukalyptustræerne så vi vilde koalaer!!! Et par
stykker endda helt tæt på. Maureen og Andrew beskytter sig mod solen med
solcreme, faktor 30, og bredskyggede hatte og en slag muffedisser, som kun
dækker overhånden. De bruger langærmede bluser ved badning. Man kan
blive solskoldet gennem en T-shirt. Vi ser faktisk en del mennesker med røde
ansigter og sprukne læber. - Og så vil jeg fortælle: Vi ser en masse
australiere på cykel, og de har ALLE cykelhjelm på!! Faktisk får de en
bøde på 162 $, hvis de glemmer hjelmen! Sådan!! Andrew og Maureen tager
os med til valgaften hos deres venner, som er aktive Labour-folk. Alle
folk har en curry med, og det er meget festligt, indtil det er et faktum,
at Labor taber. Nu bliver alt værre: Mange ting vil blive privatiseret,
og folk vil miste deres jobs. I vores Ford
Falcon efterlader vi vores nye, gode venner og kører gennem en vindal mod
Flinders Ranges. Et område, som er meget gammelt, og muligvis skabt ved
meteornedslag: røde klipperande omkrandser fladland. Vi går bushwalking
og ser vilde kænguruer. Vi ser utallige firben, en skink og endda også
en lille slange!!! På vej derfra løber tre emuer over vejen! Nu har vi
snart ikke flere ih og åh'er tilbage!!! Jeg har slet ikke nævnt, at her
er vilde papegøjer i hundredevis. I dag har vi kørt
gennem ørkenen. ”Welcome to the Outback” stod der. Vi overnatter og
skriver dette fra Coober Pedy, ørkenbyen, hvor folk bor under jorden, og
i morgen kører vi til Uluru, eller Ayers Rock. Hus på pæle Rockhampton,5. december 2001 Vi kører 10
km ad en grusvej og kommer til servasværterne Kathy og Ian, som er i
50’erne, bor alene i et kæmpestort spartansk indrettet hus, som står på
pæle, og bruger resten af deres liv på at passe en skovfyldt dal i højdedragene
40 km syd for Rockhampton. De fortæller, at der hvert år er adskillige
skovbrande, og vi hører om hvordan de bekæmper dem. Kathy: ”You have
to realize that your house and all in it can burn any day – that is
life”. Også Kathy er blevet opereret for hudkræft. Den 3.
december, som er Dortes fødselsdag, overrasker Asger med at lave
pandekager til morgenmad, og så ser vi Harry Potter i en kølig kæmpebiograf
i Rockhampton. I Maryborough,
som er lige så smuk som sit navn, med pænt restaurerede huse i
Queenslandstil, svalegang hele vejen rundt om førstesalen, bor vi hos
servasværterne Julaine og Noel. Deres hus passer fuldstændig til deres
navne, her er kogende varmt og ingen aircon., men som en TV-commercial
siger: ”Summer and Christmas go together”, så her er ikke en ledig
plet uden julepynt: meterhøje nisser med lys i hænderne, et roterende
juletræ med 24 skuffer med et styk julepynt i hver, gyldne guirlander på
trappegelænderne. Desværre har de ikke nået at illuminere deres hus
endnu, så det må vi nøjes med at se på fotos! Noel er Starwarsfan, så
Sigrid og Asger får repeteret alle filmene. De nyder at være i et HJEM.
Også Julane beretter om hudkræft. Hun er blevet opereret 30 gange: ”I
have had my nose done twice”. Træt af turisme Maryborough er
porten til Fraser Island, verdens største sandø, fuld af dingoer, men vi
er faktisk mætte af turistoplevelser og kører den modsatte vej, vestpå
mod Banya Mountains, udløber af Great Dividing Range. Her oplever vi
stejle veje, skybrud, at køre nedenud af en sky, at bo på et motel, hvor
vi fanger en kæmpebille – vi troede først det var en mus. Den smider
vi ud af døren, men den kakerlak, som vi også fanger, lader vi ligge i
vandglasset. Om natten
kommer der igen en tordenskylle, og da vi kører videre – ingen aircon nødvendig
i dag – oplever vi for første gang, hvad Floodway betyder: kørebane
oversvømmet. Husk så lige at lukke vinduet, når der passerer et
roadtrain. - Og nu er vi på vej mod Brisbane, hvor vi skal besøge Dorte
og Lars, som er tidligere thyboer. Merry Christmas I Hunter
Valley, Australiens svar på Alsace, smagte vi herlig hvidvin, og vi overværede
strålende skuespil i Old Sydney Town. Endelig Sydney Så kom vi
endelig til Sydney, og her afleverede vi vores Holden, som vi har kørt
godt 3000 km i. Vi boede på et særpræget! hostel ved Bondi Beach
(brusende brænding igen), og vi har set Sydney centrum. Vi har været i
Zoo og taget et foto af en giraf med Operahuset og Old Harbour Bridge i
baggrunden. Nu er vi med
toget på vej til Blue Mountains, der er for øvrigt togstrejke, men ikke
på denne linie. Vi har set og oplevet meget, og nu er hovederne ved at være
fyldte og skosåler og visakort slidte. Lørdag tager vi tilbage til
Sydney og hen til niece Lise, og her holder vi jul med fyldt kalkun den
24. Vores tanker, og snart også vores kroppe, vender sig mod hjemstavnen,
og med dette citat fra Hermitage Lodge i Hunter Valley - specielt henvendt
til jer, der holder julefrokost: IF YOU HAVE DRUNK TOO MUCH, PLEASE, DON'T
ASK FOR MORE, vil vi sige tak til jer, som fulgte os på turen. Og til
sidst vil vi slutte med chaufføren på Blue Mountain Explorer Bus’ ord:
HAVE A LOVELY CHRISTMAS!! Hvad siger I
til rødgule mangoer, hvor saften driver ned ad fingrene, eller solvarme
ananas, som eksploderer i munden, når man bider af dem? Hvad med
vandmeloner? Papawfrugter? Nej, de er nu ikke noget særligt, glem dem. -
Men hvad så med solvarme marshmallows, splattet ud mellem to mariekiks? Nå, vi er On
the Road again, og nyder den frihed det giver at kunne køre, hvorhen vi
vil. Vi har kørt på The Green Highway, i banan- og sukkerroers land,
afvekslende med regnskov. Derefter i et mere brungult landskab, hvor vejen
er dekoreret med snesevis af maste kænguruer; hvor togstammerne har mere
end 65 vogne og adskillige lokomotiver, hvor der på skiltene står
’Alligator Creek’, eller ’Dead Mans Gorge’. Men vi har også
været ved kysten i laber ferielejlighed og snorklet på koralrevene igen.
Det gjorde vi ved Aerlie Beach, hvor vi mødtes med servasværterne Yvonne
og Kevin, og havde picnic med dem ved lagunen i fuldmånelys. (Også her i
Australien ligger månemanden ned). Næste dag mødtes vi med dem på den
grund, hvor de i et år har ventet på byggetilladelse. De vil bygge et
pensionat for kristne highschool kids, men naboerne har klaget over, at
der vil blive larm. Yvonne fortæller, at Queensland har den højeste rate
af hudkræfttilfælde i Australien. Faktisk er Kevin opereret på næsen
og låret og skal i kemo igen, når de får tid. Men de bekymrer sig ikke:
”We have God”. Vi giver dem et knus og kører videre. Næste stop er
Broken River Mountain Retreat i Eungella Nature Park - regnskov i
bjergene, vi oplever endda en tordenskylle!!! - og ved tusmørke og igen
ved daggry går vi lydløst til ’Platypus viewing site’, og
minsandten, vi ser dem: næbdyr, som svømmer og dykker i floden! Og
skildpadder og isfugle og en larmende flok coockatoos: kakaduer, og ved
hytten kookaburra: latterfugle. Og kalkuner med bar rød hals og gult
pludder, som de træder i. Og kænguruer. Og en overkørt cane toad. Den
er kæmpestor og importeret til at spise cane beetles, men det gjorde den
ikke, og i stedet breder den sig ud over det hele og forgifter alle dyr,
som vil spise den. I Cairns kunne man købe punge, der var lavet af
udhulede cane toads. Vi købte nu ikke nogen. Vi har kørt 300 km uden pause og er på vej til servsværterne Cathy og Ian, som bor 50 km syd for Rockhampton. På vejskiltene står der: Survive this drive, take a rest and stay alive. Drousy drivers die. Stay alert, stay alive. Læs mere om familiens tur på : www.vucthy-mors.dk/dk |