På cykel til Atlanterhavet -
og andre oplevelser i Frankrig

Karen Bacher Nielsen

Når regnen slår mod ruden og det bliver mørkt klokken 7, ved vi, at efteraret er kommet for at blive. Så er det dejligt for en stund at kunne tænke på dejlige solrige ferier. Og ja, efteråret er begyndt, så jeg vil her tænke tilbage på min sommerferie i 2002, hvor jeg rejste rundt i Frankrig, sammen med en veninde fra Sverige. Anna og jeg har flere gange rejst sammen og hver gang har vi besøgt Servasværter. Her har vi altid haft spændende og gode oplevelser. Sidste år prøvede vi, som noget nyt, at kontakte værterne via e-mails. Det var en meget nem måde at få kontakt på og da vi tog af sted fra København, havde vi allerede en del aftaler. I denne artikel vil jeg fortælle om vores besøg hos to værter.

Vi startede vores ferie i Nordvestfrankrig; her besøgte vi et meget sødt ægtepar i en landsby, St. Hillaire de Charléons, ikke langt fra Atlanterhavet. Vi kom med toget til en lille by, hvor vi blev hentet. Vi havde lovet at ringe, når vi var der, og vi fik lov at låne telefonen på den lokale bar. Det viste sig, at barindehaveren kendte vores servasvært, og på den måde kom vi i kontakt med ham og hyggede os. 

Mado var utrolig sød og vi kørte hjem til dem, og lige fra starten følte vi os enormt velkomne hos dem. De havde en lille sød hund, som fulgte én over hele haven. Deres have var utrolig flot og de havde en køkkenhave, jeg sjældent har set magen til. Dominique havde selv bygget en stenovn i haven, så vi fik det lækreste hjemmebagte brød. 

Mado og Dominique havde fra starten sagt, at de skulle arbejde, mens vi var der, og derfor ikke havde tid til at lave noget sammen med os. Men om eftermiddagen og aftenen var vi sammen i haven, hvilket også var hyggeligt.

Tidevandet

Dagen efter lånte vi deres cykler og tog dem med i toget ud til Atlanterhavet, hvor vi havde en dejlig dag og oplevede tidevandet på forunderligste vis. Der er nemlig meget stor forskel på ebbe og flod. Om morgenen ligger bådene i havnen på mudder, p.g.a. at vandet har trukket sig tilbage, man kan sidde på klipperne langs kysten og ligge på stranden. 
Men om aftenen er hele sceneriet skiftet, så bådene ligger i vandet, klipperne er end ikke til at se for vandet og stranden er helt oversvømmet. 

Vi havde to dejlige dage hos Mado og Dominique.

Reggae

I Pessac, en forstad til Bordeaux, boede vi hos Matthew og Maurice. Matthew kommer oprindeligt fra Australien og han hentede os på stationen. Jeg havde forinden gættet på, hvordan han så ud. Langt hår og afslappet tøj - som en typisk australier. Og vi var ikke i tvivl om, at det var ham, da vi så ham. Langt hår og afslappet påklædning. Det var meget sjovt. Så stereotyper findes måske alligevel!!

Vi havde også to dejlige dage hos dem. Selvom Pessac er en forstad, har den sit eget centrum og marked og det gør byen hyggelig.

Matthew spiller i et reggaeorkester, som skulle spille en koncert i deres øvelokale sammen med et argentinsk og et amerikansk band. Vi tog med til koncerten og det var fed oplevelse. Efter koncerten festede vi sammen med alle musikerne og kom derfor i kontakt med mange forskellige mennesker fra forskellige lande. For mig var den aften en af de bedste på hele ferien, fordi stemningen var god og vi bare havde det sjovt.

Vinsmagning

Mens vi var i Bordeaux havde byen en "Fête du Vin" (vinfest), og vi købte et lille hæfte med kuponer til prøvesmagninger. Der var en rigtig god stemning, og sammen med vinen kunne man købe lækre franske madspecialiteter. Vi købte lidt forskelligt, og satte os ned til floden. Rigtig ferie!! 

Vi besøgte også 3 andre servasværter, i La Rochelle, Toulouse og Manosque. Jeg synes, det er virkelig interessant at bo hos servasværter og derved lære kulturen at kende.

Da både Anna og jeg snakker fransk, fik vi brugt sproget rigtig meget ved at bo hos franskmænd. Vi var dog også "almindelige" turister, hvilket jeg kort vil fortælle om her til sidst.

Vi vandrede i Pyrenæerne, hvor vi overnattede i en Refuge (Refuge Wallon). Det er et slags 
vandrehjem i bjergene, hvor man også kan spise. Der er ingen luksus, men det kan varmt 
anbefales. Vi var også på "badeferie" i Cassis (i nærheden af Marseilles), hvor vi boede på et vandrehjem, som ligger på en bakke uden for byen, med den flotteste udsigt over Middelhavet. Man kan køre derop med bil, men vi måtte gå fra byen med vores rygsække; det var rigtig hårdt. Men udsigten er så flot, at man hurtigt glemmer strabadserne igen. Her er heller ingen luksus (ingen el). 
Men der er en stemning, som man sjældent finder, da man snakker med hinanden og måske laver mad sammen. Ved Cassis ligger "les Calanques", som er nogle hvide klipper langs kysten. De danner små fjorde, hvor man kan bade, og der er det klareste vand. Også dette vandrehjem kan varmt anbefales.

Servas-bladet