af Kim Boje

Mandag 5. juli

Afgang Viborg kl. 8 til Tirstrup; med Ryan Air over London-Stansted, til Prestwick syd for Glasgow – retur for hele familien ca. 4.500 kr.

Bob, der underviser på Glasgow University i pædagogik, henter os i den lille Prestwick Airport og kører os til huset, der ligger mellem Lochwinnoch og Howwood, små 20 minutter syd for Glasgow. Vi hilser på børnene Helen og Douglas, og på Maureen, der er retspsykiater under det skotske statsministerium. Hyggelige folk, der har noteret HE (house exchange) på deres Servasliste, og som vi bytter hus og bil med. Efter en god suppe med svampe og legeret med Stilton ost tager vi alle ud til den nærliggende ruin af kirken ved Castle Semple, som fejrer 500 år i år. Bølgende grønne græsmarker med får og kvæg. Tidligere var området præget af tekstilindustri (små væverier), men i dag produceres kun kød og uld – sjældnere roer og kartofler.

 Tirsdag 6. juli

Vi bliver vist rundt i huset og får at vide, hvordan vaskemaskine, bruser, og el-radiatorerne fungerer. Familien er fugleentusiaster, så vi skal remember to feed the bards (birds). Morgenmad i the sitooterie (udestuen) – well, that’s where you sit oot!

Ungerne hopper i trampolin og opdager, hvor meget man kan kommunikere med andre børn med kun få års engelsk i skolen bag sig. Helens brede skotske twang volder dog nogle problemer – også for cand. mag.’erne i engelsk! Tonight we’ll go to the Breoon Beooul, hvilket viser sig at være den lokale pub The Brown Bull i Lochwinnoch. Vi vænner os til dialekten og har derefter ikke besvær med at forstå, at menuen gralled sole with chups er grillet søtunge med fritter. Ungerne skyller ned med Irn Bru, en mild citrus soft-drink med koffein, de voksne med Tennent’s, god skotsk ale.

Onsdag 7. juli

Kim kører familien til Prestwick, hvorfra de flyver over Stansted til Tirstrup Lufthavn, hvor vi har parkeret vores bil.

Indkøb i Safeway i Johnstone. Prisniveauet er generelt lidt under det danske, så vi køber store bagekartofler og store skotske steaks, samt store, søde skotske jordbær og hindbær til dessert.

Torsdag 8. juli

Kører til Glasgow, stiller Passaten ved Shield’s Station, hvor man kan parkere og tage undergrunden ind til centrum, genial idé vi burde tage op i Danmark. Inden vi tager the tube, ser vi nærmere på Rennie Mackintoshs herlige art nouveau skole i Scotland Street.

Til universitetet, hvor vi ser The Huntarian Collection og The Mackintosh House. På det gamle universitet får 300 ingeniører i kilts og rober overrakt eksamensbeviser, og bagefter skåler de i champagne med deres festklædte familie og venner. Vi får fish and chips i kantinen og ser Wildlife foto-udstilling i smuk, gammel, hvælvet aula. Til fods gennem Kelvin Grove Park til bycentrum, hvor vi køber golfsko til Mads og Kim i Sauchiehall Street – golfudstyr er ca. halvt så dyrt som derhjemme. Vi får te og dyre kager på The Willow Tearoom, som Mackintosh tegnede for en Mrs Cranston omkring år 1900. Og vi får info i turistbureauet på George Square, hvor Mads fordriver ventetiden med at se Scottish Open på gigantisk tv-skærm. Overalt mærker man, at golfens vugge stod i Skotland.

Fredag 9. juli

Tyverialarmen fungerer upåklageligt. Annemarie glemmer at lukke et vindue i soveværelset, og efter 40 sekunder sætter en infernalsk tuden i gang, som må kunne høres i Glasgow. Måske skulle man installere sådan én derhjemme. I hvert fald må den få enhver indbrudstyv til at fortrække øjeblikkeligt!

I Johnstone overser Kim et lille diskret skilt om one-way ud for Safeway’en og spørger politibetjenten i en modkørende bil, hvorfor alle kører i den forkerte retning!

Dagens muntre mishaps fortsætter, da togpersonalet i Glasgow har bestemt sig for at ytre deres mishag med lønningerne ved at strejke fra 14 til 18. Vi parkerer dog gratis, og taxien er overraskende billig.

Drengene køber bukser, så de kan tee ud på de golfbaner, hvor dress-coden siger, at man ikke accepterer jeans. Silje køber kilt og Annemarie skotsk litteratur, som Maureen har anbefalet. Herlig boghandel, hvor vi køber kaffe, alt imens vi smuglæser i bøgerne!  Endnu en idé at indføre hjemme! Skotterne er fulde af gode idéer – tænk bare på Napier (logaritmetabellen), James Watts (dampmaskinen), Macmillan (cyklen), Graham Bell (telefonen), Alexander Fleming (penicillinen), John Logie Baird (tv) – for ikke at tale om Dolly (klonet får) og Old Tom Morris (golfkøller)!

 Lørdag 10. juli

Drengene er til Scottish Open ved Loch Lomond, hvor Thomas Bjørn for en kort bemærkning genfinder formen. Dagen før havde den danske golfstjerne ellers fortalt læserne af The Herald om sin skrøbelige psyke i et langt interview på forsiden af sportssektionen.

Pigerne har hjemmedag med trampolin og vasketøj og kaffe hos naboen, hvis lille Euan stolt fremviser sin nye skoleuniform for de danske turister.

Søndag 11. juli

Mads og Kim spiller golf i Lochwinnoch. Flot bane med smuk udsigt til lochs og bjerge, men meget stejle fairways, så der er problemer med stancen.

Silje og Annemarie tager i mellemtiden til den lokale loch og forcerer den store vandhazard på vandcykel.

Mandag 12. juli

Til Edinburgh, hvor vi tager turistturen fra the Castle ned ad the Royal Mile til Holyrood (”det hellige kors” – regentens bolig når i byen) og det nye parlament, hvis budget er ti-doblet til befolkningens store forargelse. Med dobbeltdækkerbus forbi Holyrood Park med det forrevne 250 meter høje bjerg, Arthur’s Seat, som i virkeligheden er en 350 millioner gammel udslukt vulkan, til the New Town. Rar lille hovedstad med blot 500.000 indbyggere, men modsat Glasgow meget overrendt af turister.

Aftensmad og overnatning hos søde, sjove Linda fra James Gillespie’s High School, som Kim har lavet EU-projekt med tidligere og som har boet hos os i Viborg.

 Tirsdag 13. juli

I South Queensferry er der traffic jam, så vi knapt kan stoppe op og tage et foto af den flotte Forth Rail Bridge (verdens første stålbro, 1890). Årsagen er, at klodens største oceanliner, Queen Mary 2, der tog på jomfrurejse i februar, har valgt at ankre op her, så almindelige mennesker kan få lov at kigge nærmere på dette flydende luksushotel.

Til St. Andrews hvor vi indlogerer os på Skotlands ældste universitet. Vi støder ikke på Prins William - det er jo ferie og han bor p.t. off-campus. Til gengæld møder vi mange golfspillere, som har ofret £ 175 for at spille på Old Course, verdens ældste golfbane. Vi nøjes med en runde på den herlige, udfordrende putting-green, hvor vi kan nøjes med at betale £ 1. Både Silje, Mads og Annemarie putter som en drøm og går de 18 huller adskillige slag under par. Kims putter er som sædvanlig iskold, til gengæld får han taget et billede af sig op mod klubhuset, hvor golfreglerne varetages af The Royal and Ancient (sammen med sin amerikanske pendant).

Efter god pub grub i den hyggelige by, kaster vi et misundeligt blik på den sidste fire-bold, som spiller ind på Old Course’s 18. hul. Fairwayen krydses af en sti på tværs, og pludseligt vader en busfuld unge italienere ind på banen. På lang afstand overværer vi vantro, hvordan de vanvittige bambini kaster sig over de fire golfbolde, som er slået ud fra tee-stedet. Italienerne løber hujende ned til stranden med deres trofæer, alt imens fire-bolden kommer nærmere og undrer sig over de ikke kan finde deres bolde. Vi går ud på banen og forklarer dem sagens sammenhæng…

Onsdag 14. juli

Efter stor morgenmad – desværre var pandekagerne væk inden Silje dukkede op - via Perth til Glamis Castle, hvor man påstår Will Shakespeare henlagde Macbeths mord på Kong Duncan i The Scottish Play, som stykket almindeligvis kaldes (udtales kongemorderens navn udløser det stor ulykke blandt skuespillere, måske fordi Will brugte ægte hekseopskrifter uden at få copyright af Hecate). The Great Bard tog sig som bekendt nogle store friheder m.h.t. tid og sted, så vi accepterer at Shakespeare måske har tænkt på Duncan’s chamber, da han udvalgte sig gerningsstedet. Vi tager den store rundvisning på den afdøde Queen Mother’s barndomshjem og lytter til guidens gyselige spøgelseshistorier.

Videre forbi Scone Palace, hvor konger tidligere blev kronet ved den hellige Stone of Destiny, som englænderne stjal, men som skotterne fik hjem for få år siden, hvorfor de nu nidkært vogter over den sammen med kronregalierne på Edinburg Castle.

Vi cruiser videre forbi Stirling med borgen højt på en klippe over byen, kører omkring Glasgow og hilser på Onkel Henrik, som skal kommentere British Open fra i morgen på Royal Troon.

 Torsdag 15. juli

Hele familien er tidligt oppe for at være i Troon, inden trafikken helt bryder sammen. The Open – verdens største golfturnering – en betegnelse kun enkelte amerikanere drager i tvivl. En fantastisk dag med sol og vind og golf til hen på aftenen. De er der alle sammen: Woods, Els, Goosen, Singh, Michelson – og vi ser dem kæmpe sig igennem den vanskelige links-bane. Els med stor succes på 8. hul – the Postage Stamp, hvor den lillebitte green er omkranset af dybe bunkers, én af dem med betegnelsen the Coffin! Danske Anders Hansen kommer desværre i kisten og må indkassere en trippel-bogey på det korte, men svære par-3 hul.

Fredag 16. juli

Silje og Annemarie har fået smag for live golf, så hele familien snupper endnu en dag, som kun skæmmes af Ian Poulters outfit og af at hverken Anders Hansen eller Thomas Bjørn klarer cuttet.

Lørdag 17. juli

Hjemmedag med vask og indkøb og postkortskrivning. The Open i fjernsynet – og om aftenen til Glasgow for at se Magic of the Dance, forrygende forestilling i King`s Theatre med step og riverdance.

Søndag 18. juli

Til Glasgow og House for an Art Lover, Mackintosh’s vinderprojekt fra 20’erne som først blev opført i 1997.

Eftermiddagen i solbeskinnet sitooterie. Annemarie booker B&B i Fort William og på Skye, samt Servas-familie i Inverness.

Mandag 19. juli

Til Loch Lomond for at se golfbanen, hvor Scottish Open blev spillet i forrige uge, men det er ikke muligt for ikke-medlemmer at komme ind på den private bane. Vagten med butterfly, vest, tweedjakke og ulastelig moustache beder os parkere where I cannot see your car, og så kan vi ellers forcere en mur og tage et smugkig ind på den overordentligt smukke og velplejede bane, som ligger lige ned til the bonnie, bonie banks o’ Loch Lomond.

We take derpå the highway til spektakulære Glen Coe, som 13. februar 1692 blev gravplads for adskillige medlemmer af MacDonald-klanen, da engelske William III lod 130 af sine rødfrakker overnatte i passet. Protestantiske William brød sig ikke om truslen fra klanerne i det skotske højland, som ønskede en katolsk James (Jacob) på tronen. Og efter at have nydt MacDonaldernes fast food en uges tid, takkede soldaterne for gæstfriheden ved at massakrere 38 af dem!

Videre til Fort William, mindre by under Ben Nevis – Storbritanniens højeste
bjerg - hvor vi overnatter på guest house. Møder to sympatiske australiere, Keith & Liz, som vi udveksler mailadresser med til evt. fremtidigt besøg eller husbytte.

Tirsdag 20. juli

Kører til Mallaig ad the Road to the Isles og kaster et hurtigt blik på Glenfinnian monumentet og Prince’s Cairn, der minder om Bonnie Prince Charlie, den sidste Stuart-tronprætendent, som samlede klanerne i 1745 og nåede til Derby inden krigslykken vendte for englænderne som nedkæmpede den smukke prins i Culloden ved Inverness. Charlie var eftersøgt som en anden Osama Bin Laden, men reddede sig til Frankrig ved at forklæde sig som kammerjomfru for den tapre Flora MacDonald fra Uist på Isle of Skye.

I Mallaig tager vi båden til Skye. Med bil og alle fire ca. £ 26.

Vejret bliver dårligt, det begynder at regne og blæse op. Vi aflyser bådtur fra Elgol til Loch Coruisk, hvor man ellers kan se sæler og de forrevne Cuillin-bjerge, men drengene trodser vejrguderne og spiller 9-hullers linksbanen i Sconser.

Vi har igen problemer med bilen, motoren har sat ud flere gange midt under kørslen, nu starter den først efter flere minutter. Vejene er meget smalle, ofte én-sporede, så man må benytte de talrige passings for at lade modkørende trafik komme forbi.  

Onsdag d. 21. juli

Mrs McDonalds laver god breakfast og lærer os at sige tapa leat (tak) og chan eil Gàidhlig agam (jeg taler ikke gælisk) inden vi tager rundt på den nordligste del af Skye for at se flotte bjergmassiver og stejle skrænter lige ned til havet. Gråt og lidt blæsende om morgenen, men senere klarer det op, og vi har vejr der er helt sommerligt! Går tur i Quiraing bjergene med fantastiske spir og tårne og støder på et filmhold, der er ved at optage en reklamefilm.

På McDonald-klanens gamle vind-omblæste borgruin på vestsiden hører vi tilfældigvis en guide fortælle om kammerpigen, der tabte høvdingens spædbarn ud af vinduet. Klanherren gjorde kort proces med den fummelfingrede nanny, som siden har hjemsøgt stedet som the grey ghost.

Guiden fortæller videre om, hvorledes MacDonalderne i sin tid vandt borgen efter at have besejret MacLeoderne efter en uhyre dramatisk kapsejlads. Den der først lagde hånd på borgen efter at have sejlet rundt om den nærliggende klippeø, ville blive udråbt som sejrherre, og da MacDonald-båden i spurten kom uhjælpeligt bagefter, skar én af roerne lynsnart sin ene hånd af og smed den ind på kysten og sikrede således sejren!

Omkring den berømte Flora MacDonalds gravsted. Den brave kone, som reddede Bonnie Prince Charlie ud af englændernes klør, ligger begravet under et vældigt keltisk kors på en lille kirkegård. Efter prøvelserne med Charlie, tog Flora til Amerika, hvor hun og husbonden deltog i uafhængigheds-krigen – igen mod de forhadte engelske rødfrakker – og vendte så tilbage til skotske Skye. Og ja, der er altid skyet her og navnet kommer fra olddansk skuy – sky.

Computercheck af bilen hos autoriseret Volkswagen dealer afklarer ikke noget.

I’ll have to dig deeper into it, er konklusionen fra den sympatiske mekaniker, der mener vi nok kan klare den, hvis vi giver motoren nogle pauser, så den ikke bliver for varm. Herlig aftensmad på restaurant med udsigt over loch og bjerge efter at have set borg og park i Dunvegan, hvor MacLeod-klanen har resideret siden 1000-tallet.

Torsdag 22. juli

Netop som vi kører over broen fra Skye til Kyle of Lochalsh, dør motoren igen for os. Vi triller ned til betalingsstedet og venter 30 minutter på at den starter igen! Kører en mile ind til byen, hvor Passaten igen går endeligt i stå, så vi må skubbe den ind i parkeringsbåsen.

Fra turistbureauet ringer vi til CSMA (“Falck”), Avis’ biludlejningsfirma og politiet (for at få godkendelse til at lade bilen stå der et par dage).

Spektakulær togtur langs sea, lochs (søer), glens (dale) og bens (bjerge) til Inverness. Med taxa til lufthavnen, hvor en kæmpestor Opel Vectra venter os. En lang dag slutter på landet nord for Inverness hos hyggelige Servas-værter, landskabsarkitekten Maggie & pensioneret arkitekt Peter, som har helliget sig ski- og vandreture samt den skotske folkemusik.

Fredag 23. juli

Urquhart Castle med Loch Ness i baggrunden, derefter til Drumnadrochit for at høre og se nærmere om den mystiske sø og de mange tall tales om søslangen. På udmærket populær-videnskabelig vis tilbagevises de mange historier og falske fotos af Nessie. Og alligevel lades et par spørgsmål åbne, som forskerne endnu ikke har kunnet besvare…

Frokost i Inverness, derefter igen i Macbeths fodspor til Cawdor Castle, som pigerne udforsker, mens drengene spiller den lille, men smukke 9-hullers golfbane ved siden af slottet.

Kort tur op til Chanonry Point, hvor vi kører gennem smuk linksbane for at se delfiner springe i vandet langt fra kysten. På den anden side af fjorden Moray Firth ses Fort George, kæmpefæstning fra 1769 strategisk placeret efter jakobitteropstandene for at forhindre nye oprør fra højlænderne.

Hyggelig aften med Maggie og Peter, der fortæller om the Scottish thistle, der blev landets nationalblomst efter en dansk viking i sin tid trådte på en tidsel under en invasion og skreg så højt, at han vækkede de slumrende skotter, som sprang til dåd og jog danerne på flugt.

Kim og ungerne spiller ”fodgolf-turnering” i haven, hvorfra man kan se 10 miles til Inverness over et hjemligt bølgende grønt og gult landskab.

 Lørdag 24. juli

Over Perth og Stirling ad god dual carriageway hjem til Lochwinnoch. Ser Skotlands mindste whisky destilleri, Edradour, på vejen og spiser frokost i Pitlochry, en lille quaint village i bjergene med mange turister, der blev berømt efter dronning Victoria omtalte den som et af de bedste feriesteder i Europa.

 Søndag 25. juli

Mads og Kim i Irvine for at spille golf på billig og god offentlig linksbane. Silje og Annemarie slapper af hjemme, slikker sol på terrassen i 21 graders varme og gør klar til hjemrejsen.

 
Mandag 26. juli

Stiller Vectraen i PIK – Prestwicks lille, slidte lufthavn – og flyver over Stansted til Tirstrup.

Bob og Marureen har efterladt bilnøgler og P-billet i informationen. Vi er meget opmærksomme på højrekørslen og ankommer uden problemer til Viborg ved 23-tiden. Herlig tur.