Generalforsamling i
Foreningen Servas Danmark
Referat fra den gode dag hos
Laila, Skjold og Hertha.
Se fotos
fra generalforsamlingen!
Søndag 3. april 2011 kl. 11:00
Sted: Levefællesskabet Hertha, Landsbyvænget 12, Herskind, 8464 Galten
www.hertha.dk
Kl. 11:00 Vi startede med brunch lavet af Hertha Levefællesskab.
Kl. 12:00 Generalforsamling med følgende
Dagsorden:
-
Valg af dirigent og referent.
-
Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
-
Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
-
Forslag fra bestyrelsen og medlemmer.
-
Orientering om Servas Youth Nordic Meeting
-
Orientering om Servas Online (SOL).
-
Fremlæggelse og godkendelse af budgetforslag, herunder eventuelt
fastlæggelse af kontingent.
-
Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
På valg er fra bestyrelsen Ingrid Pedersen, Susanne Thestrup, Jens Ole
Henriksen samt suppleanterne Gunilla Heick og Dorte Kjær.
-
Valg af revisor.
-
Eventuelt.
1 Valg af dirigent og referent
Viggo Boller blev valgt som dirigent og han indledte med at konstatere, at
generalforsamlingen var lovligt indvarslet senest 21 dage før den blev
afholdt på foreningens hjemmeside og via nyhedsbrevet.
Ingrid Pedersen blev valgt som referent.
2 Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
Jan Degrauwe fortalt om året, der er gået siden sidste generalforsamling
søndag den 11. april 2010 på Valsølillegaard.
Det har været et stille år for Servas Danmark. Vi har sendt omkring 250
rejsende af sted i 2010 og har haft omkring 200 registrerede Servasbesøgende
i Danmark.
På nuværende tidspunkt har vi ekspederet 60 2011-rejsende.
Vi har holdt to bestyrelsesmøder i løbet af året, og vores tilbagevendende
sommertræf hos Gunna fandt sted i august måned, og var som altid en succes.
Det ser dog ud som om det har været stilhed før ”Servasstormen”.
På seneste bestyrelsesmøde havde vi den glæde at kunne hilse på vores nye og
unge bestyrelsesmedlem Cecilie, der blev valgt til bestyrelsen (uden at være
til stede) på forrige generalforsamling.
Vi er også her på det seneste kommet godt i gang med planlægning af Servas
Youth Nordic Meeting i begyndelsen af august måned i år på Lerbjergcentret
ved Roskilde.
Og i næste uge har vi et spændende Servas arrangement i København, hvor
nogle af vores værter kommer og fortæller om deres oplevelser bl. a. på
Nigerfloden og i Timbuktu.
Internationalt arbejdes der ihærdigt på at få Servas Online på benene. Det
giver dog en del besvær. Både teknisk, finansielt, og ressourcemæssigt.
Efteråret 2010 bød også på en distant vote indenfor Servas International.
En revideret afregningsmodel for brugte stamps til Servas International var
til afstemning. Den påvirker ikke Danmark, da vi fortsat betaler alle vore
stamps. Det gør vi, fordi vores gode økonomi tillader os på denne måde at
støtte det internationale system.
Selvom der udadtil måske ikke har været de store armbevægelser, bliver der
arbejdet en del i dagligdagen for at få vore rejsende godt af sted. Det sker
gennem en opdateret hjemmeside og værtsliste, og et fintfungerede samarbejde
i vores tredelte sekretariat.
Tak for det.
Beretningen blev godkendt.
3 Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
Kasserer Ingrid Pedersen fremlagde regnskabet, som var revideret af
Gunna Starck. Vi havde i år et overskud på 6441,65 kroner, efter vi har
betalt depositum på 3000 kr. til Lerbjergcentret.
Vi havde indtægter fra rejsende på 71.590 kroner og betalte 20.311,11 kr.
for stamps til SI. Desuden har vi refunderet en pakistansk mand, der var
tilmeldt jubilæet, hele hans betaling, da han ikke kunne få visum til
Danmark. Desuden har der i år ikke været udgifter til deltagelse i
internationale møder.
Servas’ formue er placeret i Fælleskassen, Oikos og Merkur, hvorfra pengene
lånes ud til bl.a. mikrolån og bæredygtig verdenshandel.
Sonja Salminen foreslog en mere aktiv investering. Men bestyrelsen synes
allerede, pengene på denne måde arbejder aktivt for at fremme Servas’
formål.
Regnskabet blev godkendt.
4 Forslag fra bestyrelsen og medlemmer
Der var ingen forslag fremsendt, men Else (fra Århus) foreslog at man i
værtslisten skriver hvilke værter, man bor i nærheden af, så folk, der
rejser flere sammen, kan bo hos værter, der er naboer. Sus Thestrup
foreslog, at værter, der gerne vil have flere gæster, prøver at ’gøre sig
lækre’ i listen ved fx at skrive, at man selv er 80 år, men hoster gæster
sammen med en yngre nabo….eksempelvis.
Inge fra Århus nævnte, det gør værterne meget ud af i USA. Else foreslog, at
værterne i Århus holder et møde og overvejer, hvordan de kan tiltrække flere
rejsende.
5 Orientering om Youth Meeting
Vi har reserveret Lerbjergcentret ved Hvalsø fra 1-4 august. Der er
plads til 60 personer indendøre og plads til telte. Arrangementet er for
alle – ikke kun unge, men kernemålgruppen er 18-25 årige. Prisen er ca. 600
kroner for hele perioden. Deltagerne laver selv mad, og sørger i nogen grad
selv for underholdningen. Der er dog planlagt en enkelt heldagsudflugt –
stedet er endnu ikke aftalt. Cecilie vil i samarbejde med Sus overveje, hvad
der er interessant for unge rejsende.
Det er sikkert, at arrangementet bliver gennemført. Der er allerede 9
tilmeldinger og 6-8 interesserede. Vi håber naturligvis at nogle af gæsterne
før og efter vil besøge danske værter.
Der er brug for frivillige til forskellige opgaver. Kontakt Sus.
6 Orientering om SOL
Det går meget trægt med at få Servas gjort elektronisk, selv om der i
Argentina blev lagt en plan for det. Teknologisk er meget svært – bl.a. på
grund af forskellig lovgivning i de forskellige lande. Vi håber Jens Ole
Henriksen kan indgå i arbejdsgruppen – han er it-chef.
Vi kan ikke kopiere andres systemer, da både IB, godkendelse, betaling og
interview skal kunne indgå. Bo foreslog, at vi måske kan få et system –
eller låne teknologien – fra et eksisterende system. Evt., fra et
rejsebureau, Intervac, et datingsite eller lignende, der kan håndtere samme
informationer som Servas’ system skal kunne.
Cecilie har spurgt rundt i studentermiljøet, om nogen evt. vil hjælpe med at
udvikle et system, og Sus sagde, at SI har ledt efter kapaciteter.
Der har også været forslag om, at nytænke hele Servas og bede folk om at
tilmelde sig i et helt nyt system. Alle seriøse bud på, hvordan problemet
kan løses, er velkomne.
7 Fremlæggelse og godkendelse af budgetforslag
Kassereren havde glemt at udarbejde budgetforslag. Men bestyrelsen
forventer, at indtægter og udgifter vil ligne dem i år.
Der budgetteres med samme antal rejsende og dermed en indtægt på ca. 70.000
kr.
Udgifterne forventes at være nogenlunde som i år: porto ca. 15.000 kr.,
øvrige kontorudgifter ca. 10.000 kr.,(en ny printer er hårdt tiltrængt)
bestyrelsesmøder og generalforsamling ca. 5000 kr.,Tilbagebetaling af
depositum ca. 18.000 kr. og Stamps og SOL ca. 22.000 kr.
Jan bemærkede, at vi betaler fuld pris for alle stamps og således yder en
støtte til Servas International. Det gør vi fortsat.
8 Valg
Alle valg var genvalg.
Ingrid Pedersen, Sus Thestrup og Jens Ole Henriksen blev genvalgt. Den
øvrige bestyrelse var ikke på valg.
Gunilla Heick og Dorte Kjær blev genvalgt som suppleanter
9 Valg af revisor
Gunna Starck blev genvalgt som revisor.
10 Evt.
Intet at referere. Dirigenten Viggo Boller, takkede for god ro og orden.
Derefter var der rundvisning på det meget spændende bo- og levefællesskab,
Hertha.
Se også
Heiner Gringmuths billeder fra stedet.
Opdateret
12-04-11
|