Rejsebrev fra Cuba Mette og Kresten Thue Andersen, januar 2010 Vi har begge i flere år haft en drøm om at rejse til Cuba. Dels med det formål at erfare et kommunistisk land, der indtil i dag, 51 år efter Fidels og Ché Guevarras revolution, hævder at dyrke en særlig folkelig kommunisme; dels for at opleve den cubanske dans og musik, som med sine særlige musikalske rytmer – med rødder på det afrikanske kontinent – udgør en musikhistorisk bro til udviklingen af den amerikanske jazz og populærmusik. Og som Servasmedlemmer så vi frem til at komme i forbindelse med nogle af derboende cubanere. Vor tre ugers rejse på Cuba i januar 2010 blev en sand opdagelsesrejse. Da de cubanske myndigheder ikke ligefrem opfordrer cubanerne til at dyrke forbindelse med udlændinge, blev de få møder, som det lykkedes os at få med cubanerne, for os til en unik chance. Ikke blot lærte vi nogle venlige og imødekommende mennesker at kende, vi begyndte også at forstå en flig af Cubas komplicerede historie og samfundssystem. Af en af vores værter fik vi værdifulde ting at vide. Hos cubanerne selv er synet på deres eget land mangfoldigt. Samtidig med en stærk længsel efter forandring, som er mærkbar hos de fleste unge cubanere, føler stadig en betydelig del af befolkningen en særlig loyalitet med deres land og en stolthed over at modstået USA's handelsblokade. Vores vært fortæller, at denne nu snart 50-årige blokade af Castros parti får skyld for et urealistisk antal af landets genvordigheder. Hun mener imidlertid, at nogle vanskeligheder kan tillægges blokaden, men ikke alle. Vilkårene på landet er temmelig statiske og mulighederne for som borger at bevæge sig er meget uforanderlige. Og skønt udsigten til forandring ikke nærliggende, venter alle i Cuba på hvad Raul Castro vil foretage sig i år. At forstå det cubanske samfund fuldt ud er ikke muligt. Som vor vært siger, det tager i al fald 51 år, som er det antal år revolutionen i år runder. De begrænsede mængder af luxusartikler som for eksempel shampoo og dåsevarer, som kun erhverves i særlige butikker beregnet til turisternes møntfod Pesos Convertibles gør uligheden i samfundet tydelig. Mere betagede blev vi, da vi blev vist i skønheden i cubanernes musik- og dansekultur. Elegancen i den cubanske salsadans rytmer og bevægelser er uovertruffen. Og da vi som et par danske blegnæb prøvede os frem, høstede vi stor anerkendelse i form af smil og nik over, at vi havde sat os for at lære lidt af den cubanske stil. Mange rejsehilsner fra Mette og Kresten