For 9 år siden fik vi besøg af en italiensk familie, far, mor og barn på 3 år. De var med til sommerfest i vores ældste datters fritidshjem, og det var herligt vejr, så vi kunne spise i haven. Vores yngste og deres datter var jævnaldrende og legede sammen selv om den ene var på hjemmebane og førte an, mens den anden var mere genert. Det var et af de besøg, hvor man føler man svinger godt sammen, hyggesnakker, udveksler oplevelser og holdninger og kaster sig ud i nogle gode diskussioner. I år bragte vores sommerferie i Calabrien i Italien os i nærheden af deres hjem i Bari på østkysten, og vi besluttede at lægge vejen forbi hos dem.

Vi fandt Valentina og Roberto i deres sommerresidens uden for Bari i et villakvarter i Palese ved en lille havn. ”Fandt” er det rigtige ord for vi havde glemt den præcise adresse og mobilnummer på en seddel hjemme i DK og alle oplysninger i Servaslisten var på deres lejlighed inde i byen... GoogleMaps, et vejnavn og en undersøgelse af alle dørskilte i gaden klarede problemet.
Vi tog lidt udflugter i området, mens vi var der, men en stor del af dagen gik med at hænge ud hos familien. Samme gode samvær som sidst, men med væsentlige forandringer. Hver familie har fået et barn mere, og de store børn har lært engelsk. Sikke en snakken da først de kom i gang. Heldigvis blev vi en ekstra dag, for sidste aften gik teenage-snakken lystigt. Om aftenen tog vi en kølende svømmetur i havnen (det er en fritidshavn uden motorbåde) og hang om spisebordet til sengetid. Vi bød dem og en moster på middag på en lokal restaurant. Det er altid en god oplevelse at spise på restaurant med en lokal familie. Man føler sig så velkommen og låner lidt af deres insiderkendskab til maden, folk og stedet. Skøn mad fra havet.

I haven havde Roberto et stort udvalg af forskellige træer som vi andre må nøjes med at købe frugten fra i dyre (importerede) domme. Morbær og pinjekerner kunne vi plukke af, blommerne var allerede høstet, så dem nød vi i marmeladen. Det var sommerferie og meget afslappet.

Efter vi er kommet hjem holder børnene kontakt over computeren. Det er de så gode til. Vi voksne nøjes med bare at vide at vi er der – og at det kan være vi ses igen. Men det ville nu være rart, om der ikke gik lige så lang tid som sidst.
Sådan et genbesøg bekræfter alt det gode ved Servas; instant friends og en umiddelbar følelse af sammenhørighed.

Sus Thestrup, Servasvært på Amager
 

Servas' startside