|
Uforglemmelig Irlandstur Selvom vi nu skriver 2002, synes vi lige I skulle høre om vores bedste udenlands oplevelse i det forgangne år. I Juli måned drog vi (to friske piger på 23 år) 3 uger til den grønne ø mod vest - Irland. Vores mål var at blaffe rundt på øen - særligt i det sydvestlige hjørne, og samtidig krydre oplevelsen med vores livs første - (men ikke sidste!) besøg hos SERVAS værter. Begge disse ting blev til fulde opfyldt! Hjemmefra havde vi kontaktet 3 værter og aftalt datoer for vores besøg, som vi så fulgte op på telefonisk, da vi var ankommet til Irland. Vores eventyr startede lige syd for Dublin, hvor vi blev varmt modtaget af en herlig familie bestående af mor, far og 5 rødhårede piger! De var indbegrebet af irsk gæstfrihed og det var virkeligt et sted man kunne føle sig hjemme. Sammen med pigerne lavede vi mad, vaskede op og plukkede flere skåle fulde med bær i deres store køkkenhave. Om søndagen var vi med hele familien i kirke og på udflugt til Irlands højeste vandfald "Powerscourt waterfall". Der blev også tid til at lufte familiens hund, købe ind for dem og besøge den byfestival, der var i fuld gang i den pågældende weekend. Her var vi heldige at se 20 små piger fra 4-8 år optræde med irsk step dans. Et par dage senere nåede vi frem til Mallow i det sydvestlige Irland, og vi var kun lige stået af toget, da vi blev mødt af vores næste værtinde. Hun kørte os et godt stykke udenfor byen til en grøn dal, hvor hun og hendes mand driver landbrug med 200 stk. malkekvæg. En stor del af dagen gik i bedste selskab ved køkkenbordet, hvor vores værtinde gav os uendeligt mange gode ideer til vores fortsatte rejserute. Hun kunne fortælle om stort set hver en plet i Irland, og inden dagen var omme havde vi i store træk planlagt de næste 2 ugers tur! Om aftenen blev vi taget med på pub-rundtur, og vi fik både set byens største, mindste, nyeste og ældste pub inden vi trætte hoppede på hovedet i seng. De følgende 2 uger tog vi den på stop rundt langs den smukke irske kyst. Det blev til i alt 940 uforglemmelige kilometer i selskab med en stor variation af spændende mennesker: Den skallede hippie i en slidt landrover, en ejendomsmægler på vej ud at fremvise et hus, en hollandsk kvinde, der ellers aldrig tog blaffere op, men som alligevel vovede pelsen, da hun så vores "fredelige" dannebrogsflag på rygsækkene. Senere kørte vi med en irsk kunstmaler med speciale i gavlmalerier, en ung lastbilchauffør, der kørte med dagligvare og ikke mindst en enormt venlig valutahandler, der ud over at forære os både reklame hatte, papir og plastiklommer (til at lave flere blaffer skilte af) også arrangerede vores videre transport med en af hans kollegaer. At blaffe i Irland kan varmt anbefales og vi ventede aldrig særligt længe på at få et lift. I slutningen af denne fantastiske tur besøgte vi endnu en SERVAS vært, der bød os indenfor i hendes meget lille hus, hvor vi hyggede os ved den varme brændeovn sammen med hendes to katte, og tog aktiv del i madlavningen. Om natten sov vi oppe under loftet i en lille hems, og havde det ikke været for de tunge regnskyer, ja så havde vi haft frit udsyn til stjernehimlen gennem tagvinduet. Næste morgen vågnede vi til duften af varm havregrød, og selv om det måske ikke lige var vores livret, så var det godt at få lidt i maverne, inden vi tog hul på endnu en dag med tommelfingeren strittende på de irske landeveje. Dette er kun et lille
udpluk af alle vores oplevelser på denne tur og skulle nogen gå med et ønske
om at gøre noget lignende i Irland, men måske har et par spørgsmål eller
mangler et par tips og ideer, så er I mere end velkomne til at kontakte os!
mailto:peru@city.dk
|