Hvis menuen ikke vises i venstre side, gå til Startsiden Referat af
Servas-generalforsamling d. 28.april 2001
på
Oehlenschlægersgade Skole Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Aflæggelse af årsberetning fra Servas-komitéen for det senest forløbne år. 3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab fra Servas-komitéen. 4. Forslag til vedtægter for Foreningen Servas fremlagt af Servas-komitéen. 5. Fremlæggelse og godkendelse af budgetforslag, herunder eventuelt fastlæggelse af kontingent. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. 1) Flemming Gerhardt Nielsen blev valgt
som dirigent, Ingrid Pedersen som referent. Derefter lavede vi en hurtig
præsentationsrunde, da mange af de 35 deltagere kender hinandens navne men ikke
kendte hinanden personligt. Efter nogen diskussion blev
dagsordenen godkendt, og dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt
indvarslet efter de vedtægter, der ganske vist endnu ikke var i kraft, men forventes, at
komme det. 2) Beretning.
Herefter aflagde Lis Andersen beretning. ( Beretningen er optrykt i sin fulde længde i
Servas-bladet nummer 88. Derfor refereres den kun kort her). Lis nævnte bl.a. at:
3) Regnskab.
Flemming Holm Larsen, der har lavet regnskab gennem mange år, fremlagde et regnskab, der
viste, at Servas i Danmark har haft indtægter på 56.270 kr. og udgifter på 47.069 kr.
Overskuddet har således været på 7.863 kr. Den største udgift er til de internationale
stamps, som skal sættes på introduktionsbrevet. Af praktiske grunde har Servas sine
penge på en konto i Den danske Bank, men Gunna Starck foreslog, at man overvejer at
oprette konto i et alternativt pengeinstitut, der ikke investerer i fx våbenindustri. Indtil videre fastholder vi dog den
nuværende konto. Herefter blev regnskabet godkendt.
4) Forslag fra bestyrelsen/ Vedtægter Efter en lang diskussion blev et sæt
vedtægter vedtaget. ( Se andetsteds i bladet). Dirigenten forklarede beslutningen om
at gøre Servas til en rigtig forening med at tiden og situationen har gjort
det hensigtsmæssigt, og at der blandt Servas-folk er opbakning til, at der kommer
vedtægter for arbejdet. Ang. paragraf 3 var der diskussion
af, hvordan medlemskab defineres, når vi ikke har noget medlemskontingent. Vi besluttede
at man bliver medlem ved at været optaget på værtslisten, være rejsende ( der har
fået introduktionsbrev i enten dette eller forgående kalenderår) eller går ind for
Servass formål og abonnerer på Servas-bladet. Det blev desuden besluttet, at
bestyrelsen konstituerer sig selv. Der skal
således ikke nødvendigvis vælges en formand. Andre forslagDer var opbakning til at forslag fra
Karen Jørgensen, Vibeke Matorp, Lene Dragsdal og Dora Spure Hansen om at gøre Servas synlig overfor nye medborgere (
indvandrere). Initiativgruppen er velkommen til at melde tilbage til næste års
generalforsamling om sine initiativer, men har ikke pligt til at gøre det. Et forslag om at oprette et fond, der
kan støtte projekter, der iværksættes af servasmedlemmer, kunne blev vedtages. Men forslagsstillerne ( og andre ) er
meget velkomne til at bruge Servas-bladet til at gøre opmærksom på projekter og ad den
vej får folk til at forpligte sig til at støtte projekter gennem en længere periode.
5) Budget.
I det kommende års budget er der regnet med et underskud på ca. 18.000 kr. Det skyldes
deltagelse i den internationale konference ( den slags finder sted hvert tredje år), men
der er penge i kassen, så det er ikke noget problem. Servas Danmark drives for utroligt
små midler, da alt arbejde udføres ulønnet og Birgitte er fænomenal til at
passe på ressourcerne 6)
Valg . Der var en del diskussion af,
hvem der kunne opstille til bestyrelsen, da flere mente, at det var urimeligt, at man
skulle melde sin kandidatur 14 dage før generalforsamlingen. De havde ikke været klar
over, at dette også gjaldt i år før vedtægterne var gældende. Det blev derfor besluttet, at alle
interesserede kunne stille op til bestyrelsen. 13 stillede op, og der blev holdt skriftlig
afstemning. De fire, der fik flest stemmer blev
valgt for to år, de tre, der fik næstflest blev valgt for ét år ( så man får en
løbende udskiftning i bestyrelsen) og de tre følgende blev suppleanter. Følgende blev valgt for to år: Lis
Andersen, Susanne Thestrup, Birgitte Damsgaard og Ingrid Pedersen. Følgende blev valgt for ét år:
Mona Gantelius Petersen, Flemming Gerhard Nielsen og Mette Fersum Følgende blev valgt som suppleanter:
Niels Anderson, Flemming Holm Larsen og Kaj Lykke Christensen . 7) Revisor. Flemming Holm Larsen blev valgt som
revisor 8) Eventuelt Lis vil på det internationale møde
i Thailand foreslå, at Servas bliver omtalt i rejsehåndbogen Lonely Planet. Omtalen skal
selvfølgelig have en karakter, så det serøse indhold fremstår tydeligt. Det er jo ikke
hensigten at tiltrække rejsende, der bare ønsker gratis hotel. Flemming Gerhardt Nielsen Ingrid Pedersen
Dirigent
Referent
D.
.
..
D.
. Bestyrelsen Bestyrelsen
består herefter af: Lis Andersen
( vært nummer 2), Susanne Thestrup ( vært nummer 60),
Birgitte Damsgaard( vært nummer 15), Ingrid Pedersen ( vært nummer 51), Mona Gantelius (
vært nummer 20), Flemming Gerhardt Nielsen (
vært nummer 45) og Mette Fersum. Suppleanter
er Niels Anderson ( vært nummer 79), Flemming Holm Larsen ( vært nummer 74) og Kaj Lykke
Christensen ( vært nummer 84) |